’Dark diversity’: Ny forskning kortlægger Vildmarkens skjulte potentiale

Hvilke arter mangler i Saksfjed Vildmark – og hvorfor? Et nyt speciale kaster lys over de mørke pletter i biodiversiteten og viser, hvordan ny viden kan styrke genopretningsindsatsen i området.

Når vi taler om biodiversitet, handler det ofte om mængden og mangfoldigheden af de arter, vi kan finde. Men hvad med dem, vi ikke kan finde, men som egentlig burde være der?

Det spørgsmål har biolog Aksel Munkholm undersøgt i sit speciale om ’dark diversity’, et begreb der dækker over de arter, der mangler i et givent økosystem, selvom forholdene burde være passende for dem. Ved at identificere disse ’manglende’ arter kan man få et indblik i, hvordan naturen er blevet påvirket, og hvordan man kan rette op på det.

Områdets ’dark diversity’, altså de fraværende arter, kan for eksempel afsløre, om der mangler spredningsmuligheder, fordi landskabet er for fragmenteret, eller om arterne mangler store dyr til at sprede deres frø. Derudover kan metoden hjælpe med at prioritere, hvilke arter der med fordel kan genindføres, opdage invasive arter og forudse fremtidige klimamigranter – og det er netop, hvad Aksel Munkholm har kortlagt i sit speciale i Saksfjed Vildmark.

Urter under pres

I løbet af sommeren 2024 indsamlede Aksel Munkholm vegetationsdata i Saksfjed Vildmark og det nærliggende Saksfjed Hyllekrog, som har været under rewilding i over 15 år. Disse data blev sammenholdt med datasæt fra Danmark og Europa ved hjælp af ’co-occurance-metoden’, som består i at udregne sandsynligheden for en arts tilstedeværelse ud fra de andre tilstedeværende arter. På den måde kan man forudsige, hvilke arter der burde være til stede i området, men som ikke er det.

Resultatet er en liste fuld af primært urter, som er tilpasset græsning og fugtige forhold, men som sandsynligvis ikke har kunnet sprede sig til området, da det er omgivet af vand og landbrug. Urter, som generelt har det svært i nutidens landskaber, som er prægede af fragmentering, tilgroning og mangel på spredningsvektorer – det vil sige de forhold, de kræver for at sprede sig, for eksempel store dyr.

Rewilding kræver tid – og en hjælpende hånd

En sammenligning mellem de to tætliggende områder i Saksfjed områder viser, at selv efter 15 års god naturforvaltning i Saksfjed Hyllekrog, er artsrigdommen og graden af ’community completeness’ (økologisk fuldkommenhed) ikke betydeligt højere end i Saksfjed Vildmark, som kun har været under rewilding i cirka ét år.

Det tyder på, at passiv forvaltning alene ikke nødvendigvis er nok, når arter mangler forholdene til at kunne sprede sig. Det understreger behovet for aktive tiltag som assisteret spredning i isolerede naturområder – en metode, som allerede bruges i Saksfjed Vildmark.

Derfor har Aksel Munkholm udpeget 79 prioriterede arter, som vil være relevante at hjælpe på vej i Saksfjed Vildmark ved hjælp af assisteret spredning – det vil sige i dette tilfælde udsåning af frø. Det er for eksempel urter som djævelsbid, loppestar, engskær, skovjordbær, hjertegræs, knoldet mjødurt, lav tidsel og krat-fladbælg.

Springbræt for klimamigranter

Med et øje på fremtiden har specialet også analyseret potentielle klimamigranter – arter, der i dag ikke findes i Danmark, men som med stigende temperaturer kan få fodfæste.

Ud fra et europæisk referencedatasæt har Aksel Munkholm identificeret 286 plantearter, hvoraf 182 er tilpasset varmere klima end det nuværende i Saksfjed og derfor har potentiale til at migrere nordpå i takt med klimaforandringerne.

Saksfjed har nemlig tidligere vist sig som springbræt for flere immigrerende insekter så som hvepsen Sapygina Decemguttata, og derfor kan det samme måske gøre sig gældende for planter i fremtiden.

FAKTA

Dark diversity dækker over de arter, som ikke findes i et givent økosystem, men hvor de økologiske forhold fordrer, at de kunne eller burde være der.

Assisteret spredning er en naturforvaltningsmetode, hvor mennesker aktivt hjælper arter med at sprede sig til nye områder, fx ved at udså frøblandinger eller udsætte dyr.

Community completeness er et udtryk for, hvor komplet et økosystem er – altså hvor mange af de arter, der bør kunne leve et sted, som faktisk er til stede.

Ønsker du at skrive speciale eller PhD i Saksfjed Vildmark? Så tøv ikke med at kontakte os. Læs mere om alle Vildmarkens monitorerings- og forskningsprojekter her.