ForskningForskning

Forskningsprojekt 2025-2029

Udføres af: Lilla Lovász, PhD, under professor Jens-Christian Svenning, ECONOVO, Aarhus Universitet

I HERDWISE-projektet undersøger forskere, hvordan den sociale organisering af store planteædere påvirker hvordan dyrene former økosystemer. Med hesten som fokus og gennem sammenligninger mellem “socialt naturlige” reproduktive grupper og “socialt forvaltede” ikke-reproduktive grupper kombinerers GPS-sporing, droneobservationer, analyse af stabile isotoper og satellitbilleder for at koble hestenes adfærd til habitatets heterogenitet.

Projektets mål er at forstå, hvordan forskellige sociale strukturer påvirker adfærdsmønstre og i sidste ende habitaternes kompleksitet. Dermed kan projektet bidrage med viden, der understøtter beslutninger om biodiversitetsbevarelse og forvaltning af rewilding-projekter.

Hempel Fonden har ydet finansiel støtte til HERDWISE, og hesteflokkene i Saksfjed Vildmark og på Molslaboratoriet indgår i projektet.

Forskningsprojekt, 2026

Udføres af: Camilla Fløjgaard og Jens-Christian Svenning, Aarhus Universitet

Hvad ved vi egentlig om, hvad der er bedst at gøre for at få mest mulig biodiversitet for pengene, nationalt, regionalt og på de enkelte arealer i Danmark? Det spørgsmål vil forskere fra AU og KU besvare i en videnssyntese baseret på den forskning, der gennem de senere år har dokumenteret effekterne af naturgenopretning i Danmark og omkringliggende sammenlignelige lande.

Projektet fokuserer på den fagfællebedømte empiriske evidens for effekterne af ’genforvildning’ (rewilding) som naturgenopretningsstrategi på tidligere landbrugsjord. Konklusionerne af arbejdet udgives i en offentlig rapport i 2026 og udgives som engelsksproget videnskabelig artikel herefter.

Projektet er finansieret af Hempel Fonden.

Forskningsprojekt 2026-2029

Udføres af: Lektor Ida Hartvig, IGN, Københavns Universitet

Over halvdelen af Danmarks orkidéer er i tilbagegang, og mange arter der før var vidt udbredte i Danmark findes nu kun i få, isolerede områder, hvilket kan gøre naturlig spredning svært. Dette projekt har til formål at hjælpe nogle af vores truede orkidéer til at sprede og etablere sig i de nye Vildmarker.

Alle orkidéer er afhængige af specifikke mykorrhiza svampe for at kunne spire og udvikle sig, og hvis ikke de rigtige svampe findes i jorden på en lokalitet, kan orkidéerne ikke etablere sig. Projektet vil derfor teste om det er muligt at reintroducere udvalgte arter til Vildmarkerne ved ikke blot at sprede orkidéernes frø, men også deres essentielle svampepartnere. Fokus vil være på truede arter, der tidligere fandtes i regionerne hvor Vildmarkerne er, men nu er regionalt uddøde.

Projektet er finasieret af Hempel Fonden.

Forskningsprojekt 2024-2030

Udføres af: Professor Rasmus Ejrnæs, EcoScience, Aarhus Universitet

I forskningsprojektet DNI 2.0 (Dansk Naturindikator) udvikler forskere fra Aarhus Universitet en målestok for, i hvor høj grad områder bidrager til at beskytte biodiversitet i Danmark. Med DNI kan man få en samlet værdi for, hvor høj naturværdi, hvor god beskyttelse, og hvor mange naturlige processer et område rummer. Værktøjet skal bruges til at målrette biodiversitetsindsatser og til at sætte mål for naturprojekter i Danmark. Saksfjed Vildmark indgår i anden fase af projektet som case study, hvor værktøjet skal bruges til at undersøge, hvilke indsatser der kan løfte biodiversiteten endnu mere i Vildmarken. Som led i projektet registrerede AU i feltsæsonerne 2024 & 2025 plantearter i 36 15-meter cirkler i Vildmarken.

Læs mere om projekter her: AU Ecoscience - DNI

Hempel Fonden har ydet finansiel støtte til DNI 2.0.

Forskningsprojekt 2024

Udføres af: Kristine Bohmann og Adam Søderdahl, Globe Institute, Københavns Universitet

Kan man bruge DNA fra luften til at overvåge fugle, pattedyr og padder? Det tester forskere og studerende fra Københavns Universitet i Saksfjed Vildmark. Med det hidtil største setup af DNA-støvsugere blev der i 2024 undersøgt, hvordan luftbåren miljø-DNA kan komplementere traditionelle overvågningsmetoder. I projektet blev i alt 79 arter af vilde pattedyr, fugle, padder og fisk detekteret med metoden i Saksfjed Vildmark.

Projektet er finansieret af Hempel Fonden.

Forskningsprojekt 2024

Udføres af: Rasmus Havmøller og Sofie Nørgaard Konradsen, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet

Ud af plastikkasser, kloakrør og et kamera har forskere fra Københavns Universitet udviklet en ny type kamerafælde, der bruges til at kortlægge udbredelsen af de mindste pattedyr. Når mus og mårdyr løber igennem rørene, bliver der taget billeder af dyrene, så de kan artsbestemmes. Metoden er blandt andet blevet testet i Saksfjed Vildmark, hvor kamerafælderne har taget billeder af 7 forskellige arter af pattedyr over sommeren 2024.

Forskningsprojekt 2024

Udføres af: Toke Thomas Høye og Jamie Alison, EcoScience, Aarhus Universitet

Nye teknologier til overvågning af biodiversitet skyder frem, og i dette projekt har forskere fra Aarhus Universitet sammensat flere teknologier i en samlet pakke, der skal kunne udføre monitorering helt autonomt. Med lydsensorer registrerer stationen flagermus og fuglearter, mens lamper lokker natsværmere og andre nataktive insekter til, som artsbestemmes ved hjælp af kameraer og AI. I sommer og efterår 2024 er en station blevet testet i Saksfjed Vildmark.

Forskningsprojekt 2024

Udføres af: Toke Thomas Høye og Jamie Alison,EcoScience, Aarhus Universitet

Kan man bruge kamerafælder til at registrere jordlevende insekter? Det tester forskere fra Aarhus i dette projekt, hvor data fra kameraer sammenholdes med insekter fanget med faldfælder. På 20 lokaliteter i Saksfjed Vildmark har kameraer og faldfælder kortlagt insektfaunaen i september 2024.

Udført af: WSP v. specialkonsulent og biolog Frederik Leck Fischer

For at følge udviklingen i Saksfjed Vildmark moniterer vi bestanden af edderkopper. Området er ideelt for mange krævende edderkoppearter, der trives i den næringsfattige og sandede jord, som udgør det meste af Saksfjed Vildmark. Undersøgelsen giver en baseline for de tidligere landbrugsarealer, så der er mulighed for at måle effekten af de rewilding-tiltag, der igangsættes. Undersøgelserne tager udgangspunkt i de 30 felter der også bruges i overvågningen af planter. Optællingen foregår ved hjælp af faldfælder, ketsjning og bankning, sigtning og aktiv søgning.

Læs mere om projektet her.

Foto: Pyjamasspringer (Talavera aequipes) af Frederik Leck Fischer

Udført af: WSP

For at følge naturens udviklingen i Saksfjed Vildmark, moniterer vi systematisk udvalgte artsgrupper. Den mest undersøgte gruppe i Vildmarken er planterne, da de er en god indikator for hvor rig naturen er. I 30 definerede områder undersøger vi løbende antallet af plantearter, vegetationens struktur, antallet af blomstrende urter og mængden af dødt ved. Ved at gentage de samme undersøgelser på de samme områder, kan vi følge udviklingen meget nøje, i takt med at Vildmarken bliver mere og mere vild.

Udført af: WSP

For at følge naturens udviklingen i Saksfjed Vildmark moniteres udvalgte artsgrupper systematisk. En af disse grupper er flagermus, da det har vist sig, at området huser en meget rig flagermusfauna. I de indledende undersøgelser blev der fundet 10-11 arter ud af de i alt 18 arter, der er observeret i Danmark. Resultaterne fra baselinen viser, at Saksfjed Vildmark er et vigtigt område for trækkende flagermus, der tanker depoterne op på vej sydpå. Overvågningen foregår med automatiske lyttebokse.

Udføres af: Frivillige og ansatte i Vildmark-teamet

Området Saksfjed-Hyllekrog er kendt som et af Danmarks vigtigste fuglelokaliteter under efterårstrækket. Her koncentreres store mængder trækkende fugle på deres rute sydpå. Siden 2023 er fuglene i Saksfjed blevet systematisk optalt tre gange om året på 5 transekter med standardiserede protokoller udviklet af Dansk Ornitologisk Forening. Ved at optælle fuglene hvert år, kan vi undersøge, hvordan sammensætningen af arter og antallet af fugle ændres, i takt med at Saksfjed Vildmark bliver mere vild.