Skaber vildere heste vildere natur?
Forskningsprojekt 2025-2029
Udføres af: Lilla Lovász, PhD, under professor Jens-Christian Svenning, ECONOVO, Aarhus Universitet
I HERDWISE-projektet undersøger forskere, hvordan den sociale organisering af store planteædere påvirker hvordan dyrene former økosystemer. Med hesten som fokus og gennem sammenligninger mellem “socialt naturlige” reproduktive grupper og “socialt forvaltede” ikke-reproduktive grupper kombinerers GPS-sporing, droneobservationer, analyse af stabile isotoper og satellitbilleder for at koble hestenes adfærd til habitatets heterogenitet.
Projektets mål er at forstå, hvordan forskellige sociale strukturer påvirker adfærdsmønstre og i sidste ende habitaternes kompleksitet. Dermed kan projektet bidrage med viden, der understøtter beslutninger om biodiversitetsbevarelse og forvaltning af rewilding-projekter.
Hempel Fonden har ydet finansiel støtte til HERDWISE, og hesteflokkene i Saksfjed Vildmark og på Molslaboratoriet indgår i projektet.












