Plads til ny natur
Saksfjed vildmark
Artsfund
4.427Temperatur i dag
3.8 - 8.9°CSoltid
06:30 - 20:02Om Saksfjed Vildmark
Fra land- og skovbrug til vild natur med store planteædere. Saksfjed Vildmark er et område under forvandling.
Hvor der indtil 2023 primært fandtes jordbrug og skovdrift, får landskabet nu lov at udvikle sig til en vildmark med lysåben skov, blomsterrigt græsland med spredt bevoksning, våde enge og andre vådområder. Alt sammen ved hjælp af rewilding.
Landskabsingeniørerne er de næsten 200 Galloway-okser og Exmoor-heste, der går frit rundt og former det 800 hektar store område. Området er Natura 2000-beskyttet og har potentiale til at blive et af landets mest unikke hotspots for biodiversitet.
Find os her
Lyttesholmvej 4a
4970 Rødby
Lolland, Danmark
Der er offentlig adgang til Saksfjed Vildmark, og vi inviterer derfor besøgende inden for vores hegninger med helårsgræssende køer og heste.
Området tilhører naturen og de vilde dyr, og der er derfor en række regler og forhold, du skal være opmærksom på.
Læs mere om adgang og regler for besøgende her.
Bag om vildmarken
Her er plads – både til naturen og til den nyeste viden og formidling om naturgenopretning.
I Saksfjed Vildmark spirer noget af landets vigtigste og mest unikke natur frem.
Med rewilding som metode skal Vildmarken være grobund for meget mere end blot biodiversitet – det skal være stedet, hvor nyeste forskning udvikles og anvendes, og hvor formidling og inspiration lægger kimen til fremtidens naturgenopretning.