To år med rewilding i Saksfjed Vildmark: 10 ting, vi har lært – og hvor det fører os hen

Vi har i Danmark besluttet at give plads tilbage til naturen. Men hvordan gør vi det bedst og får mest mulig natur på et større areal for færrest penge? Det vil vi gerne finde svar på.

Af Anders Holm, CEO i Hempel Fonden

Saksfjed Vildmark – vildmarken.dk - skal genskabe ny, vigtig natur og samtidig være et slags levende laboratorium, hvor vi sammen med forskere og praktikere udvikler best practice, der kan skaleres op og tages i brug andre steder.

For os er rewilding svaret. Vi skal ikke designe naturen, men give plads til dens udvikling.

Rewilding er grundlæggende en naturgenopretningsstrategi, der har til formål at genskabe økosystemer ved at lade naturen udfolde sig på dens egne præmisser. Det indebærer en genopretning af de naturlige processer, at vi genindfører nøglearter og fjerner mest mulig menneskelig kontrol og styring.

Vi lærer selv hver dag, og er kun i starten af vores egen læringsrejse.

Men hvad har vi lært på de to år? Hvad vil vi gerne lære fremover? Og hvor fører det os hen? Det har vi samlet i 10 læringer:

1. Vi står på skuldrene af andre og den viden, der allerede er genereret

Vi er langt fra de første, der rewilder, og vi står derfor på et stærkt fundament af viden allerede. Da vi startede, rakte vi ud til dem, der har arbejdet med dette før os. For at lære af deres succeser og for ikke at gentage deres fejltagelser. Tak til Knepp Estate, som har inspireret os til at komme i gang, og samtidig har lært os om vigtigheden af skarp og engagerende formidling samt inddragelse af frivillige. Tak til Rewilding Europe, for viden, netværk og om vigtigheden af at tænke stort - i landskaber. Tak til Molslaboratoriet for at gå forrest i Danmark og lære os, hvor vigtig forskningen er. Og ikke mindst den naturlige, ekstensive helårsgræsning. Og tak til alle jer andre, som også har delt erfaringer med os – der er heldigvis for mange i hele Europa til at nævne alle her.

2. Det er de samme grundlæggende naturlige processer, der er afgørende for biodiversitet uanset, hvor vi er i verden

Vi trækker tråde til vores arbejde internationalt – de naturlige processer og nøglearter er lige så vigtige i den danske natur, som de er i Indonesien, Madagaskar, Tanzania, Brasilien og hvor Hempel Fonden ellers arbejder.

For at et økosystem er intakt skal de naturlige processer og de arter der sikrer dem, være tilstede. Det omfatter store planteædere, der sætter deres spor, spreder frø og lort. Det er alle de insekter, der bestøver og omsætter organisk materiale. Det er det vand der skaber levesteder og de træer og buske som naturligt vokser, nedbrydes og skaber dødt ved.

Naturen er virkelig kompleks – men også med store ligheder på tværs af kontinenter.

3. Størrelse er afgørende

Skal rewilding virke, kræver det plads så netop de naturlige processer kan udfolde sig. Store, sammenhængende naturområder giver bedre mulighed for naturlige processer, for større variation og dermed giver det plads til flere arter. Det helt i tråd med de videnskabelige anbefalinger, og det ser vi også selv i praksis.

4. Det er opløftende, så hurtigt det går, når vi kickstarter naturlige processer

For mig, har det været en stor øjenåbner at se, hvor hurtigt den vilde natur og arterne indfinder sig, når vi ikke bare stopper med at pløje markerne og fælde træerne, men også etablerer en ekstensiv helårsgræsning og får mere vand på arealerne. Rewilding virker. Når vi slipper naturen fri, kvitterer den lynhurtigt: De små blomster som mose-troldurt får plads, lort og møgbiller giver mad til fuglene og observationer som odder og blåvinget ørkengræshoppe demonstrerer, hvor meningsfuldt og vigtigt det er at give pladsen fra os. Arterne kvitterer!

5. Ikke alle arter kommer af sig selv – nogle skal have en hjælpende hånd

De naturlige processer i naturen er tæmmet de fleste steder, og samtidig er vores natur også stærkt fragmenteret. Det betyder at bestande af dyr og planter ikke altid kan genindvandre til nye naturområder, som Saksfjed Vildmark. Der er arter som burde være her, men som selv efter 10 eller 20 år ikke kan indvandre. Sådanne arter kan hjælpes på vej og det bliver en prioritering for os fremover. Det kan være arter af dagsommerfugle, det kan være vilde planter, og det kan være krybdyr og padder, som skal have denne hjælpende hånd.

6. Lovgivningen er ikke indrettet til at få naturen tilbage

Vores landskab er underlagt en række love fra en anden tid, hvor Danmark var en landbrugsland. Dengang handlede det primært om at sikre landbrug og skovbrug. Lovene passer ikke til stor-skala naturområder, hvilket vi ser når selv dedikerede, fredede naturområder med EU-beskyttelse, skal sikre ”tæt kronedække” uanset det netop er det modsatte vi ønsker i vilde, urørte naturskove. Bestemmelser er ofte lavet for at regulere et landbrug – og ikke for at slippe naturen fri.

Selv naturbeskyttelsesloven og naturfredninger kan være snærende bånd for rewildingprojekter. I den næsten 40 år gamle fredningskendelse, der dækker Saksfjed Vildmark, er der for eksempel taget store kompromisser for at tilgodese de tidligere landbrugsinteresser. Fredningen skulle håndtere landbrug og skovbrug, og er ikke indrettet til at håndtere en vild natur og rewilding. Det paradoksale er, at alt hvad vi gør i Saksfjed Vildmark er helt i tråd med fredningens hovedformål “at beskytte fugleliv og sikre de botaniske værdier”.

7. Der er mange ting vi ved – men også mange ting vi ikke ved. Heldigvis har vi nogle af de bedste forskere

Vi har lært, at Danmark heldigvis har nogle af verdens førende forskere i rewilding og biodiversitet, og vi arbejder sammen med mange af dem. Alene i 2024 havde forskere og studerende etableret mere end 100 prøvefelter, plots, stationer og transekter i Saksfjed Vildmark. At vi stiller vores område og faciliteter til rådighed, skal understøtte netop udvikling af viden og best-pratice. Vi forventer at få ret præcise svar på blandt andet planteædernes betydning for biodiversitet, effektiviteten af forskellige automatiserede og meget avancerede overvågningsmetoder, hvordan vi mest effektivt kan målsætte naturgenopretning gennem rewilding, samt hvad naturlig flokdynamik hos vilde heste og okser betyder for udviklingen af levesteder og indvandring af arter. Og forhåbentligt meget mere. Praksis og forskning skal gå hånd i hånd og denne læring vil vi dele og arbejde videre med herhjemme og i udlandet.

8. Driftsøkonomien belastes ikke nødvendigvis – men den skalerbare business case er svær

En af de mange gode ting ved rewilding er, at når først de naturlige processer er genoprettet og nøglearterne er reintroduceret - så skal vi forsøge at holde fingrene væk. Derfor er det en meget kost-effektiv måde at forvalte naturområder på.

Mens den tidligere ejer fik støtte for at dyrke afgrøder og brakpudse, så kan vi stort have den samme driftsøkonomi ved at udskifte store maskiner med store levende planteædere.

Til gengæld er det stadig en udfordring at finansiere at tage jord ud af produktion i helt stor skala. Her er lodsejere stadig ofte afhængige af offentlige og filantropiske midler. I det globale syd ser vi store investeringer fra private gennem CO2-kreditter, der for alvor har løftet naturindsatserne. Den samme mulighed er ikke tilstede i Danmark men f.eks. I UK er de i højere grad begyndt at lovgive til fordel for at understøtte incitamenter til fordel for naturen.

9. Interessen er stor. Men der er behov for at gentænke naturformidling

Vi oplever at rigtigt mange er nysgerrige på Saksfjed Vildmark. Mange følger med på vores sociale medier, besøger vildmarken.dk, og så har vi masser af besøg og guidede ture i felten: andre fonde, skoler, foreninger, borgere, lodsejere, unge etc. Vi hører, at Vildmarken har givet vores gæster inspiration til selv at rewilde, og det er vi glade for. Vi forsøger konstant at udvikle, hvordan vi kan formidle naturen på nye måder, der engagerer og også skaber en relation til arterne. Vi er nysgerrige på, om der er en forbindelse mellem at komme meget i naturen og beskytte den – og ikke mindst, hvordan vi styrker denne forbindelse.

10. Håb og mening

En 10. ting vi måske ikke har lært – men har fået bekræftet - er, hvor meget mening det giver! Også helt personligt for mig. Vi har haft liv på jorden i 3.800.000.000 år. Men ifølge WWF’s Living Planet Report er bestande af pattedyr, fugle, fisk, padder og krybdyr reduceret med i gennemsnit 73 % på bare 50 år.

Naturen kan komme hurtigt tilbage, når den får de rigtige betingelser. For os giver det virkelig god mening at bidrage til at finde ud af, hvordan vi gør det på den bedste og mest kost-effektive måde, mens vi prøver at motivere og engagere andre til at gøre det samme.

Vi har taget de første skridt, men har lang vej endnu. Vi vil derfor styrke vores indsats fremover, mens vi fortsat lærer og er nysgerrige sammen med alle jer, der har samme passion og mål.