Besøg

Find os her
Stokkebrovej 9
6800 Varde
Jylland, Danmark
Der er offentlig adgang til Nørholm Vildmark – til fods og med hunde i snor. Vi inviterer derfor besøgende inden for vores hegninger.
Der er vigtigt, at besøgende følger nedenstående færdsels- og opholdsregler af hensyn til naturen, hinanden og de græssende dyr. Det gælder også til enhver tid opsatte skilte eller anvisninger fra personalet i Nørholm Vildmark.
Vi håber, du vil nyde naturen og dele dine oplevelser med andre – i felten eller på sociale medier. Tag os gerne på Instagram med @vildmarken.dk, så vi kan se dine billeder.
Retningslinjer
Generelle regler i Nørholm Vildmark
Nørholm Vildmark tilhører de vilde dyr og planter.
Du må ikke indsamle sommerfugle eller andre insekter, fange padder eller krybdyr, plukke eller opgrave planter, eller knække, beskadige grene eller fælde buske og træer.
Du skal naturligvis følge anvisninger og vejledninger på skilte og fra Hempel Fondens personale eller vores repræsentanter.
Hempel Fonden kan til enhver tid regulere færdsel i hegningerne og skilter herom på relevante klaplåger m.m.
Der kan på arealerne være opsat videnskabeligt udstyr, som ikke må berøres.
Adgang og færdsel i terrænet
Der er offentlige asfalt- og grusveje gennem Nørholm Vildmark, som er tilgængelige for motoriseret -, cyklende - og gående færdsel.
På naturarealerne i Nørholm Vildmark er færdsel til fods tilladt fra kl. 6 til solnedgang.
Færdsel i hegningerne er i øjeblikket ikke tilladt.
Du må ikke åbne led og kørelåger. Der er kraftig strøm i hegnet.
Hunde skal være i snor
Hunde må medbringes i snor på de offentlige veje
Cykler skal være på de offentlige veje
Det er kun tilladt at cykle på de offentlige asfalt- og grusveje.
Det er ikke tilladt at cykle på naturarealerne og på trampestierne.
Ingen fodring af kvæg og hold afstand
Vis hensyn til det græssende kvæg i indhegningerne langs åen. De kan være nysgerrige, men lok dem ikke til ved fodring og rør ikke ved dem.
De græssende køer og heste må absolut ikke fodres – heller ikke med godbidder. Det kan ændre dyrenes adfærd, så de bliver opsøgende og må fjernes eller aflives. Det er kun dyrenes ejere, som må fodre dem.
Motorkørsel er kun tilladt på offentlige veje
Motorkørsel – herunder el-dreven - er kun tilladt på de offentlige asfalt- og grusveje. Al uautoriseret motorkørsel på øvrige veje, hjulspor og skovveje, er forbudt, uanset om bomme og kæder ikke er aflåst eller er taget af.
Droner og anden støj
Flyvning med drone, anvendelse af højtalere og støjende adfærd m.m. er ikke tilladt.
Camping og bål er ikke tilladt
Du må ikke campere i Nørholm Vildmark, hverken i autocamper, campingvogn, bil, telt, hængekøje eller bivuak.
Der må ikke tændes bål i Nørholm Vildmark.
Affald skal altid tages med igen
Naturligvis skal affald altid medtages.
Arrangementer kræver tilladelse
Alle arrangementer, begivenheder eller events, uanset om de er offentligt annoncerede eller ej, kræver en forudgående tilladelse fra Hempel Fonden.
Vi giver ikke tilladelse til sports- eller idrætsaktiviteter.