Om Molslaboratoriet
Et enestående istidslandskab i hjertet af Mols Bjerge, med bølgende bakker, tørre skrænter, frodige enge og en mosaik af naturtyper formet gennem årtusinders naturlige processer.
Molslaboratoriet har siden 2016 været et epicenter for forskning og formidling i rewilding. Den lange forsknings- og undervisningstradition gør området til et af de mest undersøgte i Danmark – og samtidig et nationalt hotspot for biodiversitet.
Som en del af Hempel Fondens Vildmarker vil Molslaboratoriet fremover være et fyrtårn for rewilding i Danmark og sætte rammerne for førsteklasses forskning, formidling og undervisning i biodiversitet.
Molslaboratoriet er oprindeligt et naturvidenskabeligt feltlaboratorium, etableret i 1941 i Nationalpark Mols Bjerge på Djursland. Området spænder over 147 hektar og byder på et varieret istidslandskab med overdrev, hede, skov, krat, søer og enge – et kompakt landskab med uforholdsmæssigt høj artsrigdom.
Natur og landskab
Overdrev, skov og enge i Mols Bjerge
Istidslandskab med mange naturtyper
Det kuperede istidslandskab på Molslaboratoriet rummer en mosaik af naturtyper: tørre bakker med overdrev og hede, skovklædte skråninger, krat, småsøer og fugtige enge. Den store variation på et relativt lille areal skaber levesteder til et imponerende antal arter.
Over 4.000 arter er registreret på Molslaboratoriet – svarende til mere end 10 % af alle arter, der er observeret i Danmark. Det gør området til et af landets mest undersøgte og artsrige naturområder i forhold til størrelse.
Sommerfugle og planter på det lysåbne græsland
Her kan man møde nektartørstige kommabredpander, der søger føde mellem blomstrende urter, og de små nøjsomme loppe-star, som trives på de næringsfattige arealer. Her er det lysåbne græsland med til at holde naturen varieret og artsrig.
Reptiler og insekter på de sandede skrænter
De sandede skrænter huser smaragdgrønne markfirben og de spektakulære mariehøneedderkopper. Det varme, tørre mikroklima og den sparsomme vegetation giver plads til arter, der er specialiserede i netop denne type levested.
Fugle og insekter i skov og eng
I skoven trommer sortspætten i de gamle stammer, mens en række sjældne insekter er knyttet til både dødt ved og de åbne lysninger. Mellem djævelsbid og tårnurt på engene ligger hestepærer og kokasser, der på varme dage kan byde på den legendariske humlerovbille og et væld af andre gødningslevende insekter.
Den store variation i naturtyper og artsgrupper gør Molslaboratoriet til et af Danmarks mest artsrige områder – og et nøgleområde for at forstå, hvordan rewilding kan styrke biodiversiteten.
Her finder du Molslaboratoriet
Hempel Fonden overtager ejerskabet af Molslaboratoriet i første halvår af 2026. Der er offentlig adgang efter de gældende anvisninger på skiltene i området. Du kan læse mere om adgangen til Molslaboratoriet hos Naturhistorisk Museum Aarhus.
Bag om vildmarken
Vi vil samle forskning, undervisning og formidling i et stærkt fagligt centrum, med Molslaboratoriet som udgangspunkt for fremtidens naturforvaltning.
Molslaboratoriet blev grundlagt i 1941, da Ellen Dahl donerede området til Naturhistorisk Museum Aarhus og sikrede fredning af naturen. Siden er området blevet et af Danmarks mest velundersøgte naturområder.
I 2016 blev Rewilding Mols etableret og markerede et skifte fra maskinel naturpleje til naturforvaltning med fokus på nøglearter og naturlige processer.
Som en del af Hempel Fondens Vildmarker bliver Molslaboratoriet nu et centrum for forskning, undervisning og formidling om rewilding og naturens dynamik.
Molslaboratoriet vil udgøre de fysiske rammer om en ny hub for naturgenopretning, der skal samle erfaringer og viden fra de fire Vildmarker og andre rewildingprojekter, og videreformidle dette til interesserede aktører i naturgenopretning.