Asnæs Vildmark
Asnæs Vildmark

Besøg

image-aab0a5bb143797006118960972fbbab142f8855c-4096x3072-jpg

Find os her

Asnæs Skovvej 58
4400 Kalundborg
Sjælland, Danmark

image-ee629a84ee8de8928d419beee944aebde133bf25-529x618-svg

Der er offentlig adgang til Asnæs Vildmark til fods, cykel og med bil. Hvis man kommer i bil, løber en gennemgående asfaltvej ud til en kommunal parkeringsplads ved Havnemark. Herfra kan man gå ad grusstier videre ud i området. Der er er låger og stenter, så man kan komme indenfor hegningen på spidsen af halvøen, hvor der lever helårsgræssende køer.

Der er vigtigt, at besøgende følger nedenstående færdsels- og opholdsregler af hensyn til naturen, hinanden og de græssende dyr. Det gælder også til enhver tid opsatte skilte eller anvisninger fra personalet i Asnæs Vildmark.

Vi håber, du vil nyde naturen og dele dine oplevelser med andre – i felten eller på sociale medier. Tag os gerne på Instagram med @vildmarken.dk, så vi kan se dine billeder.

Retningslinjer

Generelle regler i Asnæs Vildmark

Asnæs Vildmark tilhører de vilde dyr og planter.

Du må ikke indsamle sommerfugle eller andre insekter, fange padder eller krybdyr, plukke eller opgrave planter, eller knække, beskadige grene eller fælde buske og træer.

Du skal naturligvis følge anvisninger og vejledninger på skilte og fra Hempel Fondens personale eller vores repræsentanter.

Hempel Fonden kan til enhver tid regulere færdsel i hegnet og skilter herom på relevante klaplåger m.m.

Der kan på arealerne være opsat videnskabeligt udstyr, som ikke må berøres.

Adgang og færdsel i terrænet

Færdsel til fods er tilladt på hjulspor og veje i Asnæs Vildmark fra kl. 6 til solnedgang.

Færdsel i terrænet uden for stier, hjulspor og veje er ikke tilladt.

Færdes du inden for hegningerne, må passage kun ske gennem klaplåger og ved kvægriste. Sørg altid for, at klaplåger lukker efter dig.

Du må ikke åbne led og kørelåger. Der er kraftig strøm i hegnet.

Hunde skal altid være i snor

Hunde kan medtages udenfor hegnet, men skal altid være i snor.

Cykler skal trækkes

Det er forbudt at cykle inden for hegningerne.

Cykler må kun medtages, hvis de trækkes.

Hold god afstand til græssende dyr

Vis altid hensyn til de græssende dyr. De kan være nysgerrige, men er ikke opsøgende. Nærmere de sig, så træk væk.

Du skal altid holde god afstand til de græssende dyr – mindst 50 meter – og gerne endnu mere, hvis de har føl eller kalve. Undgå også at komme mellem køer og kalve samt hopper og føl.

Ingen fodring af kvæg

De græssende dyr må absolut ikke fodres – heller ikke med godbidder. De må heller ikke lokkes til og forsøgt klappet. Det kan ændre dyrenes adfærd. Bliver de opsøgende, må de fjernes eller aflives.

Det er kun dyrenes ejere, som må fodre dem. Vi har daglige opsyn med alle dyrene og jævnligt dyrlægetilsyn.

Læs mere om vores forvaltning af de græssende køer og heste her.

Motorkørsel er kun tilladt på offentlige veje

Motorkørsel – herunder el-dreven - er kun tilladt på den offentlige vej ud til Havnemark.

Al uautoriseret motorkørsel på øvrige veje og hjulspor, også skovvejene, er forbudt, uanset om kædespærringer ikke er aflåst eller er taget af.

Ridning er ikke tilladt

Det er ikke tilladt at ride i Asnæs Vildmark.

Droner og anden støj

Flyvning med drone, anvendelse af højtalere og støjende adfærd m.m. er ikke tilladt.

Camping er ikke tilladt

Du må ikke campere i Asnæs Vildmark, hverken i autocamper, campingvogn, bil, telt, hængekøje eller bivuak.

Affald skal altid tages med igen

Affald skal naturligvis altid medtages. Der er affaldscontainere ved parkeringspladsen.

Arrangementer kræver tilladelse

Alle arrangementer, begivenheder eller events, uanset om de er offentligt annoncerede eller ej, kræver en forudgående tilladelse fra Hempel Fonden.

Vi giver ikke tilladelse til sports- eller idrætsaktiviteter.

image-74d5eb4282cd564007b49d29527145b3145dd2c2-5291x3742-png