Der er kommet flere store græssere til Saksfjed Vildmark. 40 nye Tauros-okser er for nyligt ankommet til Lolland, og med dem er bestanden nu på over 80 dyr.
De nye Tauros-okser kommer fra Holland, hvor der gennem de seneste 18-20 år har været et avlsprogram med fokus på at få et kvæg, der kan udfylde nogle af de funktioner, som uroksen engang havde i den europæiske natur.
De første Tauros ankom til Saksfjed sidste år, og siden er der også kommet nye kalve til. Nu vokser flokken altså yderligere.
Tauros er fremavlet med henblik på at kunne leve i naturen og udfylde en større økologisk funktion end mere konventionelle kvægracer. Dyrene er samtidig ikke avlet med samme fokus på fødevareproduktion som mange af de kvægracer, der ellers bruges i naturpleje.
“Tauros er avlet til at kunne leve i naturen. De bevæger sig meget og har et bredt fødevalg, hvor de blandt andet æder tagrør, blade og tidsler. Deres størrelse og adfærd betyder også, at de påvirker vegetationen og landskabet på andre måder end mere konventionelle kvægracer,” siger Thor Hjarsen, Chef for Vildmarken.
Det er netop dyrenes størrelse og adfærd, der gør dem interessante i Saksfjed. De største dyr kan veje omkring 1.500 kilo, og når de bevæger sig gennem området, påvirker de vegetationen på forskellige måder.
Tauros-okserne skraber, gnubber sig op ad træer og fjerner bark. Det slid, de påfører vegetationen, kan være med til at skabe levesteder for andre arter og dermed skabe variation i naturen.
Samtidig giver dyrene mulighed for at undersøge, hvordan store græssere påvirker et dansk naturområde.
Se den gamle flok indtage nyt terræn
I forbindelse med ankomsten af de nye Tauros blev den eksisterende flok flyttet fra østhegnet til vesthegnet i Saksfjed Vildmark. Det er første gang, flokken bevæger sig ind i dette område, og vores optagelser viser Tauros-okserne udforske og indtage det, der for dem er helt nyt terræn. Flytningen giver samtidig plads til, at de 40 nye Tauros kan blive lukket ud i østhegnet.
Med en voksende bestand bliver det muligt at følge dyrene over længere tid og opbygge mere viden om, hvordan Tauros fungerer i et dansk naturområde.
Det gælder blandt andet deres bevægelsesmønstre, fødevalg og påvirkning af vegetationen. Målet er at samle erfaringer og evidens, som kan deles med andre, der arbejder med store græssere og naturforvaltning.
“Vi får nogle dyr ind, som vi kan følge og undersøge over tid. Det giver os mulighed for at opbygge viden om, hvordan de fungerer i et dansk naturområde, og den viden vil vi gerne dele med andre. Vi ved, at der er interesse for at bruge store græssere flere steder i Danmark,” siger Thor Hjarsen, Chef for Vildmarken.
I de kommende år skal vi have mere natur i Danmark, og det betyder også, at der bliver brug for flere store græssere. Derfor håber vi, at erfaringerne fra Saksfjed Vildmark kan være relevante for andre naturarealer.
Med de nye dyr har Saksfjed Vildmark nu en bestand, der udgør omkring en tiendedel af den samlede Tauros-bestand på verdensplan. Det giver også et særligt udgangspunkt for at undersøge mulighederne for at udbrede erfaringerne til andre naturarealer.
De 40 nye dyr er derfor ikke bare blevet en del af flokken i Saksfjed. De bliver også en del af det arbejde, der skal gøre os klogere på, hvordan store græssere kan være med til at forme naturen.
Tauros-oksen kan nå en skulderhøjde på op til 1,80 meter og en vægt på næsten 1.500 kilo, hvilket gør dens effekt på sine omgivelser væsentligt større end en typisk landbrugstyr på 1,20 meter og 1.000 kilo. Uroksens horn kunne blive op til en meter lange. Tauros-oksens er tæt på samme hornlængde.
De vilde heste er af racen Exmoor-pony - en hårdfør race, der har levet vildt i tusindvis af år. Det er meget sociale dyr, der danner familiegrupper, som holder sammen og passer på hinanden. Hos heste er det en voksen hoppe, der styrer flokken, mens den stærkeste hingst beskytter den og udreder konflikter. Vilde heste spiser mange forskellige ting og tager for sig af naturens buffet. Derfor bevæger de sig også langt hver eneste dag for at finde netop det, der smager allerbedst.
Galloway-kvæg er en race, der stammer fra Galloway-området i det sydvestlige Skotland. Racen regnes for at være den ældste britiske kvægrace og er samtidig verdens ældste hornløse kødkvægrace. Tyrene vejer typisk 700–800 kg, mens køerne vejer omkring 400–450 kg.
