Resultaterne er landet: DNA-støvsugning i Vildmarken

I sommeren og efteråret 2024 blev 25 støvsugere placeret i Saksfjed Vildmark. De blev ikke sat op for at gøre rent, og de lignede heller ikke almindelige støvsugere. De var designet til ét eneste formål: at fange DNA, der flyver rundt i luften.

Støvsugere med et helt særligt formål

Støvsugerne blev sat op af den dengang biologistuderende Adam Søderdahl som led i hans specialeprojekt på Københavns Universitet. Adams projekt gik først og fremmest ud på at undersøge, hvordan såkaldt eDNA (environmental DNA) fra luften kan bruges til at registrere pattedyr og fugle i naturen.

Nu er der gået halvandet år siden undersøgelsen fandt sted, specialet er forsvaret, og resultaterne er landet.

Det første bevis fra luften

Med prøver indsamlet i Københavns Zoo i 2020 viste professorerne Kristine Bohmann og Christina Lynggaard fra Globe Institut på Københavns Universitet for første gang, at der i luften svæver DNA fra hvirveldyr. Samtidig fandt de ud af, at man kan indfange dette DNA fra luften og finde frem til, hvilke arter det stammer fra.

Én ting er at vide, at noget virker — noget helt andet er at vide, hvordan det virker. Netop dette var kernen i Adams specialeprojekt: at finde ud af, hvor nøjagtigt man kan måle et dyrs tilstedeværelse i tid og rum ved hjælp af luftbåren eDNA. For at få svar på sådan et spørgsmål skal man bruge et laboratorie — og her kommer Saksfjed Vildmark ind i billedet.

Saksfjed Vildmark som laboratorium

I alt blev 158 prøver indsamlet i Saksfjed Vildmark, fordelt over to uger i to forskellige sæsoner, tre habitater og 16 hektar. Formålet med indsamlingen var at blive klogere på, hvor længe DNA’et flyver rundt i luften, og hvor langt det kan bevæge sig.

I prøverne blev der fundet DNA fra 79 arter af naturligt forekommende hvirveldyr, herunder 55 arter af fugle, 22 pattedyr, én fisk og én padde. Med prøver samlet over blot to uger er det lykkedes at registrere over en fjerdedel af de fuglearter, der er observeret i Saksfjed Vildmark i hele 2024. For pattedyr gælder det halvdelen af arterne.

DNA følger tid og rum

Resultaterne viste, at luftbåren eDNA har begrænset rækkevidde i både tid og rum. Støvsugere i skoven fangede primært DNA fra skovfugle som fuglekonge, gulbug og løvsanger, mens støvsugere i græs- og vådområder primært indsamlede DNA fra arter tilknyttet disse habitater.

Mønstrene holdt, selv når støvsugerne lå tæt – den længste afstand var kun 560 meter. Over tid viste metoden samme præcision. Trækkende fugle blev kun registreret i de sæsoner, hvor de faktisk var til stede i området.

Resultatet af undersøgelsen viser at luftbåren eDNA giver et ret præcist billede af hvilke arter, der er til stede, hvor og hvornår i naturen. Det gør metoden til et lovende værktøj til effektiv og præcis overvågning af naturen.

Hør Adam fortælle om metoden bag DNA støvsugning i denne video: