Tauros er landet i Danmark: Stædighed banede vejen

Efter halvandet års papirarbejde, tests og bump på vejen er de første tauros-okser ankommet til Saksfjed Vildmark. Ifølge Thor Hjarsen, seniobiolog i Hempel Fonden, skal dyrene ikke bare skabe vild natur – de skal også give ny viden gennem forskning.

Hvordan er det lykkedes at få tauros på dansk jord?

Thor Hjarsen: Svaret må først og fremmest være: stædighed! Hvis jeg skal gå lidt mere i detaljer, så har det været en lang og omfattende proces, der startede allerede i foråret 2024 – altså mere end halvandet år siden. Som de første, der har ønsket at få Tauros til Danmark fra Holland, har der været mange ting, der skulle falde på plads i den rigtige rækkefølge. Det gælder f.eks. karantænefaciliteter, blodprøvesvar, myndighedstilladelser, årstid, dyr og meget, meget andet. Og der har mildt sagt været bump på vejen. Men et godt samarbejde med alle de involverede – og så den førnævnte stædighed – er svaret.

Hvad har været den sværeste del af processen med at få tauros til Danmark?

Thor Hjarsen: Når der er tale om klovbærende dyr, endda kvæg med store økonomiske interesser, har der selvfølgelig været meget, meget stort fokus på sygdomme. Og vi har virkelig ikke taget chancer. Ud over at følge myndighedskravene til punkt og prikke, er vi gået langt videre. For eksempel ved at køre dobbelt testprogram af blodprøver fra alle dyrene på akkrediterede laboratorier – ikke kun i Holland, men også her i Danmark. Alene det at få blodprøver på køl frem med ekspreskurér i tide en fredag eftermiddag var grænseløst nervepirrende. For ikke at tale om ventetiden på prøvesvarene. Mine kolleger i fonden har fulgt levende med i mine opdateringer, og de har været en enorm opmuntring, når jeg efter at have annonceret ”nu kommer de!” igen og igen måtte sige ”alligevel ikke”… Og så må jeg sige, at da de så endelig kom i land i Rødby Havn, og ikke mindst trådte ud på dansk jord, så havde jeg en STOR klump i halsen og våde øjne!

Hvorfor har Hempel Fonden arbejdet så hårdt for at få tauros til Danmark?

Thor Hjarsen: Ganske enkelt fordi det er det rigtige dyr – den rigtige okse – til naturprojekter. Den har adfærden, størrelsen og potentialet for at skabe den naturlige planteæderdynamik, som vi mangler, efter uroksen uddøde i 1627. Alle de kvæg, der nu anvendes i naturprojekter, er avlet til kødproduktion og naturligvis tilpasset det. Målet med avlsarbejdet bag Tauros har derimod været at få et dyr, som kan meget mere. Og som måske en dag ude i fremtiden kan blive en del af vores natur.

Hvilken rolle skal Tauros spille i Saksfjed Vildmark?

Thor Hjarsen: Den ene ting er, at de skal æde, skide og leve og dermed sikre den naturlige dynamik. Men den anden ting – og noget, der er supervigtigt for os – er, at vi skal blive klogere på dem. Ja, vi skal lære af dem gennem forskning og studier. Og endda sammenligne netop med de andre racer af kvæg i naturprojekter. Derfor startede vi fra dag 1 forskning med universiteterne – og der er plads til mere. Så forskere og studerende skal endelig bare ringe eller skrive med ideer og forslag!

Hvad kan store dyr som Tauros betyde for biodiversiteten i et land som Danmark?

Thor Hjarsen: De kommer til at betyde en masse, det er jeg 100% sikker på. De er ikke længere landbrugsdyr, men dyr, hvis liv og formål er en del af naturen – uanset at vi naturligvis har ansvar for dem. De er på den ene side en del af fortællingen om alt det, vi har mistet af natur og vildhed. Men de er også et udtryk og en repræsentant for håb og en ny fortælling om vild natur. Det er faktisk dét, der er essensen af rewilding. Og det er også derfor, at vi netop bruger ”vildmarken” som et nøgleord.

Hvad vil du sige til folk på andre naturgenopretningsprojekter, som går med tanker om at importere store dyr?

Thor Hjarsen: Jeg er sikker på, at vi har banet vejen for andre ved at gå forrest. Men frem for alt vil jeg sige: vær stædig!

Kom med på dagen, hvor Thor og Saksfjed Vildmark endelig kunne modtage 30 tauros – se videoen nederst i artiklen.